Kort fortalt

• Testet: ca. 1,5 år ved foderplads, sliksten, åen og vekslere
• Bedst til: jægere, der vil have pålidelige billeder og styre kameraet fra telefonen
• Pris: jeg gav ca. 1.175 kr. + abonnement (Premium ca. 75-80 kr. om måneden)
• Vurdering: 5/5

Det bedste vildtkamera, jeg har haft. Gode billeder – også om natten – en app der bare virker, og næsten ingen falske udløsninger. Den eneste ulempe er, at du ikke kan komme uden om et abonnement.

Mit første vildtkamera var et Spypoint Flex. Det fungerede, men jeg blev efterhånden træt af det – og samtidig ville jeg gerne dække mere af reviret. Så for omkring halvandet år siden købte jeg et Zeiss Secacam 3. Siden har det hængt ved foderpladsen, ved slikstenen, nede ved åen og på vekslerne.

Her er min erfaring med det – og hvordan det klarer sig mod Spypoint-kameraet, der stadig hænger ude.

Opsætning: skærmen gør det nemt

Secacam 3 har en lille skærm på selve kameraet. Når du sætter det op, kan du se, hvad kameraet ser, og justere vinklen, før du går. Det lyder som en lille ting, men det sparer mange ture frem og tilbage og billeder af den forkerte busk.

Billedkvalitet – dag og nat

Billederne er gode. Om dagen er de skarpe, og om natten er forskellen til mit Spypoint tydelig: Secacam er klart bedst, når det er mørkt – og det er jo der, det meste vildt bevæger sig.

Kameraet har fanget alt fra bukke og råer til dåhjort – og en enkelt gang et egern ved slikstenen.

Appen og fjernstyring

Zeiss’ app fungerer godt og er nem at bruge. Du kan ændre indstillinger fra telefonen og sætte kameraet på pause, så det ikke tager billeder – fx når du selv er på reviret. Det kan jeg ikke med mit Spypoint.

En funktion, jeg er rigtig glad for: kameraet tager et billede, og hvis det er interessant, kan du bagefter hente en tilhørende video af samme hændelse via appen. Så får du ikke hundredvis af videoer, du ikke gider se, men du kan få den, når der sker noget.

Videoerne er en del af abonnementet – i mit Premium-abonnement er der 25 videoer med.

Falske udløsninger

Det tager meget få falske billeder. Med mit Spypoint har jeg haft dage med over 500 billeder af græs, der bevæger sig i vinden. Det er aldrig sket med Secacam.

Batteri

Kameraet kører på AA-batterier, og batteriet holder fint. Hvor længe et sæt holder, afhænger meget af, hvor mange billeder kameraet tager – og af vejr og vind. Men det bruger mærkbart mindre strøm end mit Spypoint.

Abonnement – den eneste rigtige ulempe

Secacam kræver abonnement. Du får ikke fx 100 gratis billeder om måneden, som du gør hos Spypoint. Jeg har Premium, og det koster omkring 75-80 kr. om måneden.

Jeg betaler måned for måned i stedet for et helt år. Hvis kameraet går i stykker, eller det ikke er oppe i en til tre måneder, betaler jeg ikke for tid, jeg ikke bruger – og så kan det bedre betale sig.

Secacam 3 mod Spypoint Flex

Jeg har brugt begge kameraer på samme revir. Her er forskellene, som jeg oplever dem (læs også min test af Spypoint Flex):

Fordele og ulemper

Hvem skal købe Secacam 3?

Hvis du vil have et vildtkamera, der bare virker – gode nattebilleder, ro for falske udløsninger og en app, du kan styre det hele fra – så er Secacam 3 mit klare råd.

Vil du for enhver pris undgå et månedligt abonnement, er det ikke kameraet for dig. Husk dog, at gratis billeder hurtigt bliver brugt op, hvis kameraet tager mange falske billeder. Hvor mange det bliver, afhænger også af vegetationen omkring kameraet – men her har Secacam klaret sig markant bedre end mit Spypoint.

Kort fortalt

• Testet: i ca. 3 år ved foderplads, sliksten, åen og vekslere
• Bedst til: dig, der vil undgå abonnement og kan leve med en tungere app
• Pris: jeg gav ca. 1.800 kr. – 100 gratis billeder om måneden
• Vurdering: 2/5

Spypoint Flex tager fine nok billeder og har 100 gratis billeder om måneden. Men appen er gammeldags, det bruger meget strøm, og falske udløsninger kan fylde det hele.

Spypoint Flex var mit første vildtkamera, og det har hængt ude i tre år. Det virker – men efter at have brugt et Zeiss Secacam 3 ved siden af i halvandet år, er forskellen tydelig.

Opsætning uden skærm

Spypoint Flex har ingen skærm. Når du sætter det op, sender kameraet et testbillede til appen. Efter et par minutter kan du se det, justere vinklen og teste igen. Det virker, men det tager tid – især hvis du skal flytte kameraet et par gange.

Billedkvalitet

Om dagen tager det fine nok billeder. Om natten er det tydeligt svagere end Secacam.

Bemærk: Spypoint-billederne her er i lavere opløsning, fordi jeg selv har sat kameraet op sådan – så sammenlign motiverne, ikke skarpheden.

Appen: her halter det

Spypoints app er dårligere og ikke særlig intuitiv. Du kan ikke slukke for kameraet eller sætte det på pause fra appen – det kan du med Zeiss. Og du skal vælge: enten tager kameraet billeder, eller også tager det video.

Falske udløsninger

Det er min største irritation. Jeg har haft dage med over 500 billeder af græs, der bevæger sig. Det er ikke sjovt at bladre igennem – og det koster på batteriet. Noget af det handler selvfølgelig om vegetationen omkring kameraet, men mit Secacam har klaret sig markant bedre.

Strøm

Kameraet kører på AA-batterier ligesom Secacam, og hvor længe et sæt holder, afhænger meget af antal billeder, vejr og vind. Men min erfaring er klar: Spypoint bruger mere strøm end mit Secacam.

Det gode: 100 gratis billeder om måneden

Den store fordel er, at du får 100 gratis billeder om måneden uden abonnement. Hvis du kun vil tjekke en foderplads en gang imellem, kan det være nok.

Men vær opmærksom: de falske udløsninger tæller med i de 100 gratis billeder. En blæsende dag med græs foran kameraet kan altså bruge hele månedens kvote.

Fordele og ulemper

Konklusion: køb noget andet

Spypoint Flex er ikke et dårligt kamera, men det er overhalet. Skal du købe nyt, ville jeg selv vælge Zeiss Secacam 3 – selvom det kræver abonnement. Læs min test af Secacam 3.

I denne guide ser vi nærmere på, hvordan man kender en gaffelbuk, hvad opsatsen fortæller om dyret, og hvorfor en gaffelbuk kan være en spændende buk at nedlægge.

Hvad kendetegner en gaffelbuk?

En gaffelbuk er en råbuk, hvor hver stang i opsatsen ender i to sprosser. Opsatsen danner dermed en “gaffel”, hvilket har givet bukken sit navn.

Hvor en seksender har tre ender på hver stang, har gaffelbukken kun to ender pr. stang. Opsatsen er derfor typisk mindre udviklet end hos en moden seksender.

Gaffelbukke kan variere meget i størrelse og udseende. Nogle har korte og kraftige stænger, mens andre har lange stænger med en mere åben opsats.

Hvor gammel er en gaffelbuk?

Der findes en udbredt opfattelse af, at alle gaffelbukke er unge bukke. Så enkelt er det dog ikke.

Selvom mange gaffelbukke er unge dyr på 1-2 år, kan ældre bukke også bære en gaffelopsats. Opsatsen påvirkes af flere faktorer såsom:

• Alder
• Genetik
• Fødegrundlag
• Sundhedstilstand

Derfor kan man ikke aldersbestemme en buk alene ud fra opsatsen.

Gaffelbuk eller seksender?

Mange jægere drømmer om den store seksender, men en gaffelbuk kan være mindst lige så interessant.

For mange handler bukkejagt ikke kun om opsatsens størrelse, men om oplevelsen i naturen, de gode jagtsituationer og de minder, der følger med.

Der findes flotte gaffelbukke med kraftige stænger og stor kropsvægt, som kan være mindst lige så imponerende som mindre seksendere.

Min egen oplevelse med en gaffelbuk

I maj 2026 nedlagde jeg selv en gaffelbuk på mit revir på Sjælland.

Jeg havde observeret bukken flere gange tidligere, både på jagt og på vildtkamera. Det særlige ved denne buk var, at den havde en lidt asymmetrisk opsats, hvor den ene stang var markant højere end den anden.

Bukken kom pludselig frem på et brak- og engområde en aften under bukkejagten. Afstanden var kun omkring 25 meter, og skuddet sad godt.

Selvom bukken løb efter skuddet, viste det sig heldigvis hurtigt, at den var ramt korrekt. Med hjælp fra en dygtig schweisshund blev den fundet cirka 50 meter inde på naboens areal.

Ifølge hundeføreren var bukken sandsynligvis omkring 3-4 år gammel, hvilket også viser, at en gaffelbuk langt fra nødvendigvis er et ungt dyr.

Skal man skyde en gaffelbuk?

Der findes ikke et entydigt svar.

Nogle steder ønsker man at lade gaffelbukke gå for at se, hvordan de udvikler sig. Andre steder indgår de naturligt i afskydningen.

Det vigtigste er altid at kende målsætningen for det enkelte revir og foretage en ansvarlig vildtforvaltning.

En spændende buk med sin egen historie

En gaffelbuk er en råbuk med to sprosser på hver stang. Selvom mange forbinder gaffelbukke med unge dyr, kan de forekomme i flere aldersklasser og variere meget i størrelse og udseende.

For mange jægere er en gaffelbuk en spændende buk at opleve og nedlægge, ikke mindst fordi hver buk har sin egen historie.

Knæk og bræk.

Bukkejagten havde været i gang i nogle dage, og jeg havde allerede brugt tid på reviret uden at få den helt rigtige chance. Jeg havde dog en bestemt buk i tankerne. En gaffelbuk, som jeg både havde set tidligere med egne øjne og haft på vildtkamera. Den var lidt speciel i opsatsen – højere på den ene stang end den anden – og netop derfor havde jeg lagt mærke til den.

Aftenen bød på fint vejr. Det var lidt blæsende, og der var ikke meget sol, men forholdene var egentlig ganske fine til en aften i tårnet. Jeg sad alene ude ved et brak- og engområde, hvor jeg håbede, at bukken ville vise sig, inden lyset forsvandt.

Som det ofte sker på jagt, kom situationen pludseligt.

Omkring klokken 21:20 dukkede bukken nærmest ud af ingenting. Den stod pludselig derude foran mig på ganske kort afstand – omkring 25 meter. Det hele gik stærkt, men samtidig føltes det, som om tiden stod stille i et kort øjeblik.

Jeg sad med min Schultz & Larsen Classic i kaliber .308, og da chancen var der, tog jeg skuddet.

Skuddet sad rigtig godt.

Alligevel løb bukken fra stedet og ind mod naboens område. Selvom jeg havde en god fornemmelse af skuddet, er det aldrig en rar følelse, når dyret ikke ligger synligt. Bukkefeberen ramte mig voldsomt bagefter, og den faldt først rigtigt igen, da jeg fik sweisshund på, og hundeføreren heldigvis hurtigt fandt bukken død cirka 50 meter inde hos naboen.

Heldigvis har jeg et godt samarbejde med naboen, så der var ingen problemer med at hente bukken.

Det var en stor lettelse.

Da jeg endelig stod med bukken, kunne jeg rigtigt få set den. En fin gaffelbuk med god kropsstørrelse og en lidt sjov, ulige opsats. Hundeføreren vurderede den til at være omkring 3-4 år gammel, hvilket også passede meget godt med indtrykket af bukken.

Det blev ikke en lang jagtaften med masser af vildt forbi tårnet. Det blev heller ikke en situation, hvor jeg havde siddet og studeret bukken i lang tid, inden skuddet gik.

Men det er netop det, der gør bukkejagt så fascinerende.

Man kan sidde i timevis uden at der sker noget, og så ændrer hele aftenen sig på få sekunder.

For mig blev den 22. maj aftenen, hvor sæsonens første buk kom på kornet. En aften med bukkefeber, lettelse, godt nabosamarbejde og endnu en oplevelse, der minder mig om, hvorfor bukkejagten betyder så meget.

Knæk og bræk.

Jakob
Vildtjægeren