Dobbeltbekkasin: kendetegn, jagttid og to bekkasiner i mosen

Udgivet

· Opdateret

Nedlagt dobbeltbekkasin med det lange næb og orangebrune bånd på halen

Kort fortalt

  • Jagttid: 1. september til 31. december.
  • Kendetegn: en lille vadefugl på ca. 27 cm med meget langt næb og camouflagefarvet fjerdragt. Den letter hurtigt og flyver i zigzag.
  • Pas på: den ligner enkeltbekkasinen, som er fredet.
  • Min oplevelse: Molly stødte to bekkasiner i en mose på en fællesjagt sidste år, og en af de andre jægere skød dem begge.

Dobbeltbekkasinen er en af de fugle, man ikke ser ret tit på jagt. Den ligger skjult i mosen, letter først, når du er tæt på, og er væk i zigzag, før du har fået bøssen op.

Her er historien om de to bekkasiner fra vores fællesjagt sidste år, hvordan du kender dobbeltbekkasinen fra den fredede enkeltbekkasin, og hvad du skal vide om jagten.

To bekkasiner i mosen

Det var på en fællesjagt den 30. november 2025. Vi gik gennem et mose- og vådområde, og pludselig stødte Molly to dobbeltbekkasiner.

Jeg skød ikke selv. Det var en af de andre jægere, der skød dem begge. Bekkasiner er svære at ramme, fordi de letter hurtigt og flyver i zigzag.

Det er første og eneste gang, jeg har set bekkasiner på jagt. Jægeren, der skød dem, tog dem med hjem og spiste dem.

To nedlagte dobbeltbekkasiner på græsset med de lange næb og den brunmønstrede fjerdragt
De to dobbeltbekkasiner fra fællesjagten den 30. november 2025.
Parade efter fællesjagten: to dobbeltbekkasiner øverst og seks fasanhøner i to rækker på græsset
Paraden samme dag med de to bekkasiner øverst og seks fasanhøner.

Sådan kender du dobbeltbekkasinen

Dobbeltbekkasinen er en lille vadefugl. Den er ca. 27 cm lang, har et vingefang på 37-43 cm og vejer 80-120 gram. Næbbet er meget langt, benene er korte, og fjerdragten er camouflagefarvet i brune og sorte nuancer.

Den fører en skjult tilværelse og trykker, indtil du er 10-20 meter fra den. Når den letter, flyver den i den karakteristiske zigzag-flugt, som gør den så svær at ramme.

Dobbeltbekkasin eller enkeltbekkasin?

Her skal du være sikker, før du skyder. Enkeltbekkasinen er fredet, og den ligner dobbeltbekkasinen meget.

Dobbeltbekkasinen er næsten dobbelt så stor som enkeltbekkasinen og har et længere næb i forhold til hovedet. Den letter også på længere afstand og flyver i zigzag. Enkeltbekkasinen trykker, til du næsten træder på den, og flyver mere lige ud.

Er du i tvivl om arten, så lad være med at skyde.

Levested og levevis

Dobbeltbekkasinen yngler i våde enge og moser, gerne i delvis tilgroede, sumpede områder, hvor reden ligger godt skjult i en græstue. Den lever af orme, krebsdyr, snegle og insekter, som den finder med det lange næb.

Om foråret markerer hannen sit territorium med stejle dyk, hvor de yderste halefjer vibrerer og giver en brummende lyd. Den lyd har givet fuglen gamle navne som himmelged og horsegøg.

Den danske ynglebestand er lille, omkring 1.500 par. Dræning og opdyrkning af enge og moser har ramt den hårdt. Til gengæld er der mange trækgæster. op til 1,8 millioner bekkasiner fra Norden og Rusland kan passere Danmark fra juli til november, og mange raster og fælder her, før de trækker videre sydpå.

Jagttid og jagt på dobbeltbekkasin

Jagttiden på dobbeltbekkasin er 1. september til 31. december. Du kan se alle jagttider for i dag på min side med jagttider.

I dag skydes der 6.000-10.000 dobbeltbekkasiner om året i Danmark. I 1970’erne var det op til 80.000. Omkring halvdelen skydes i september, og de fleste skydes ved de vestjyske fjorde og i Vadehavsområdet.

Vil du læse om bekkasinens store fætter i skoven, så har jeg skrevet om skovsneppen og min første sneppe.

Jakob Kristensen

Skrevet af

Jakob fra Vildtjægeren

Jæger med eget revir på Midt- og Vestsjælland, jagttegn siden 2021 og fem års erfaring fra jagtbranchen. Grejet bliver testet på egne jagter efter råvildt, fasan, ænder, gæs, duer, krager, sneppe og hare, med jagthunden ved siden af. Mere om mig · Sådan tester jeg

Har du et spørgsmål om jagt, grej eller vildtet? Skriv til mig. Jeg svarer, og de gode spørgsmål bliver måske til en artikel.

Læs også